Bavl og kævl

Hælspore (Plantar Fasciitis): Hælspore er en inflammation af ledbåndet der sammenkobler hælknoglen med tæerne. Det mærkes som en snurrende eller skarp smerte i sålen af foden, og er oftest mest mærkbar om morgenen. Hælspore ses oftest i atleter, maraton-løbere or andre mennesker med en aktiv livsstil, og frekvensen af tilfælde stiger med alderen.  Det er heldigvis  muligt at søge behandling  hvis du lider af hælspore. For Meget Løbetræning kan Medføre Hælspore Min egen erfaring med hælspore har været på grund af min egen over-ambitiøse løbetræning. Jeg er en vant cyklist, og tænkte nok at min cardio var i orden. Som et skift i min hverdag mente jeg ikke det skulle være noget problem at løbe 7-8 km dagligt. Efter en uge, begyndte mine hæle at svig om morgenen. Jeg slog op på nettet hvad der nu kunne være galt, og fandt hurtigt frem til at jeg har løbet forkert. Hvert skridt du løber lægger du 3-5 gange din kropsvægt på hvert knæ/fod – det kan meget hurtigt medføre skader. Jeg havd

Botox som rynkebehandling –  Jeg skammer mig ikke over det; jeg er blevet ældre og det kan tydeligt ses.  Små rynker har invaderet mit ansigt og jeg er så småt begyndt at ligne en udtørret sø.  Øjnene, panden og kinderne ser ikke så friske ud som de engang har gjort.  Så nævnte en af mine veninder at mænd jo sagtens kunne få en hurtig og forholdsvis billig botox behandling til at fjerne de værste rynker. Normalt er jeg ikke typen til at være så forfængelig, men når man er 50 år gammel og stadig single må man vel gøre hvad man kan for at holde udseendet nogenlunde præsentabelt. Botox Virker For Mænd – Der er mange skrækhistorier om hvor smertefuld en botox behandling kan være, men tingene har heldigvis ændret sig meget de sidste 10-15 år.  Medicinal industrien er blevet bedre, nålene er tyndere, og en botox behandling er også blevet billigere nu end for bare et par år siden.  Botox er ligeså effektivt for mænd som det er for kvinder. Jeg Prøvede En Botox Behandling –  Efter jeg

Det er supersmart, at vi nu kan finde den store kærlighed på Tinder, mens vi sidder hjemme i sofaen i slidte underhylere og æder take-away. Vi behøver ikke længere gå til fest (og få tømmermænd) for at finde en kæreste. Vi slipper for at gå alene (og ensomme) hjem efter halvdårlige byture, hvor selv de sidste tre tabertyper i baren ikke var til en skid. NU kan vi gå på netdating, når vi vil. Yes. Nu kan vi finde den eneste ene, mens vi sidder på wc, er i toget eller ligger i sengen med influenza. Det ér sgu da smart! Det giver helt nye muligheder og gør det lettere at møde nye mennesker fra andre miljøer og områder, og vi kan hele tiden have gang i en fræk flirt. Vi flirter – ikke Men. Der er faktisk en bagside, synes jeg. For samtidigt med at vi er blevet nogle satans frækkerter på nettet, som tør flirte med flere lækre typer på én gang, så smitter frigjortheden desværre ikke af på vores hverdagsliv. Når vi går på gaden, er i supermarkedet eller kører i Metro, så slår vi øjnene ned

Vi skal føde flere børn i Danmark. Vi skal reproducere os for fædrelandets skyld. Ja, som DRs store kampagne siger det: Knald for Danmark! Og så får vi ellers at vide, at vi skal skynde os at få børn, helst mens vi er helt unge, for landet skal føres videre af sunde raske danskere. Og Spies markedsfører rejser på at friste folk til at lave børn på feriehotellet i Nice, for der er virkelig brug for børn lige her og nu. Racen dansker Jeg må indrømme, at jeg undrer mig over de kampagner. Hallo, en af de største problemer, menneskeheden har på denne planet, er overbefolkning. Verden står ikke overfor en ny trussel, der hedder; racen menneske er ved at uddø, lad os gøre noget. Tværtimod. Vi er sindssygt mange mennesker, og mange af dem dør af sult, sygdomme og andre meningsløse grunde, fordi man i bund og grund er ligeglade med dem. Så det handler ikke om racen  menneske , det handler om racen  dansker . For børn er der mange af i verden, børn der har brug for kærlige mødre og fædre. D

Alt for mange går rundt og tror, kærligheden skal være perfekt. Vi er helt vildt mange singler i Danmark. Alligevel er der mange, der ikke synes de kan finde en partner. Hvorfor? Måske fordi vi går og tror, at kærligheden skal være perfekt og passe ind i det liv, vi gør alt for at styre med fast hånd. Se nu der: Du har alt. Du er hot, morsom, succesfuld, aktiv, men du har ikke en kæreste. Alle film handler om den store kærlighed, tv-programmerne handler om at finde den rette, det vrimler med dating-portaler, folk dater, folk finder kærester, så hvorfor gør du ikke? Du vil jo gerne. Det er lang tid siden, og du mærker især længslen, når du har tømmermænd, eller føler dig ensom fredag aften i din dyre hjørnesofa. Du har lyst til at finde en soulmate, ligesom de perfekte par på Facebook, der bare matcher super. Du vil også have en lækker kæreste at flashe på Facebook, én der lever op til dig, én der matcher dig perfekt. Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her Kikse

Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni. Jeg ved ikke, hvad der sker for tiden, men det virker som om, vi danskere tror, vi er hævet over andre forældre. At vores børn er mere værd end deres. At når deres børn græder, så skal vi lukke ørene og gøre os kolde overfor dem, for de er under-mennesker, børnene er under-børn. Ja, jeg snakker om de mennesker, der er på flugt fra krig for tiden. Mennesker på flugt med små børn på armen. Disse børn er Jesusbørn i deres forældre

Vi står foran et nyt år. Det er tid til at springe ud af alt det gamle og ind i noget nyt; et helt nyt år! Så hvorfor ikke evaluere lidt, tage drømmene op til revision og sætte spørgsmålstegn ved os selv. Jo, jeg mener det: sæt spørgsmålstegn ved dig selv, tvivl på dig selv. Og her mener jeg ikke, at du skal tvivle på dén, du ér, men på dét, du gør. Gør du det godt nok? Er du der for andre? Følger du dit hjerte? Ja, det er tid til at spørge os selv, om vi er ordentlige nok, om vi er kærlige nok, om vi er nok forstående, lyttende, accepterende overfor andre og os selv. Får vi sagt og vist, at vi elsker? Husker vi at bruge tid på at holde i hånden, kysse i nakken og hviske poesi? Lever vi med løgne, bedrag, fortielser og fortrængninger, eller står vi frem? Lever vi, som vi gerne vil leve? Kæmper du nok? Ikke for at lyde Gajol-agtig, men altså, vi har ikke uendelig med tid, alligevel tror vi, at vi har tid nok til at nå at få sagt det hele og vist det hele. Men hey, tiden går! Gør du d

Hvis der er noget, vi alle sammen kan være enige om, så er det, at det ikke må være særlig sjovt at være misbruger, altså spritterbums eller junkie. De stakler er åbenlys svage, hænger ud på bænke ved stationer eller indkøbscentre, er ødelagte og har det tydeligvis skidt med deres misbrug. Men det lille hygge-misbrug, altså det misbrug der ikke er til at se, lugte, genkende, det lever i bedste velgående og er næsten beundringsværdigt, for vi lever i en tid der hylder, at vi løber væk fra os selv. Hygge-misbruger De fleste hygge-misbrug er forklædt som alt andet end misbrug. Det ser fint og sundt ud på overfladen, ja faktisk ligner det succes, og ja, her taler jeg om fitness-junkien, sundhedsfanatikeren, arbejdsnarkomanen, shopaholic-typen, sexnarkomanen osv. Det ligner ikke misbrug, for det er jo sundt at dyrke sport og tælle kalorier og have et engageret arbejdsliv. Men det er stadigvæk afhængighed, der styrer personen. For hvornår er nok  nok?  Hvorfor skal musklerne trænes større

Okay, så har Bowie-epidemien ramt verden. Kamæleonen med det androgyne look og den karakteristiske stemme er steget til himmels, og det har fået folk til at gå helt amok på nettet over hele kloden, i sentimental sorg over ikonets død. Og så er der nogle, der siger: Slap dog af, manden var jo gammel, 69 år, mennesket SKAL jo dø, der er altså vigtigere ting at gå op i! Hvor er det dog hysterisk! Værd at begræde Dem, der siger det hér, er dem, der ikke forstår sorgen, og det er jo forståeligt nok. Men for rigtig mange mennesker har Bowies sange betydet alt. I ungdommen er vores sanser skærpede, åbenheden for inspiration er vild, man er søgende, man leder efter sin egen identitet og BUM, så træder Bowie op på scenen og sætter ord på tvivl, længsler og frygt. Han er liv og håb! Han har ikke svarene, direkte, hans sange er fulde af spørgsmål og han tør sætte spørgsmålstegn ved hele lortet! Han giver ikke direkte svar, nej, men han er et forbillede, han viser en vej frem, eller til siden,

Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Hvor kommer det fra? Jeg ved godt, at kærlighed er livsvigtig, kærlighed er det største, det bedste, dét der kan få junkier til at rejse sig fra gravens rand og få styr på økonomien og få psykopater til at forvandle sig til humanitære hjælpearbejdere. Kærligheden kan få os til at blomstre for vildt, den kan gøre os lykkelige og den kan revolutionere verden! Jeg er helt enig. Fuldstændig enig. Gør dig fortjent til kærlighed Jeg synes bare, det er komisk, at vi tror, vi skal have (og kræve) kærligheden fra ét bestemt udvalgt menneske, som efter kærlighedsudvælgelsen skal fylde os op med den magiske eliksir kaldet ”kærlighed” på daglig basis. Vi tror, der skal komme én og fylde på os og vi tror, at kærligheden kommer udefra. Når vi er singler, søger vi med lys og lygte efter en kæreste, så vi ikke skal leve uden kærlighed. Og når vi er i parforhold, bruger vi vores sparsomme tid på at overveje, o

Børn og unge i dag skal blive til noget, de skal klare sig godt og blive til superborgere med stor nytteværdi for vores land. Jo, vi ligger i hård konkurrence med Kina om hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen. Så vi justerer på skolereformen og strammer op, for der skal dæleme fyldes ressourcer på vores unger. De skal lære flere sprog, mere matematik, mere samfundsorientering og så videre og så videre. Det vigtigste MEN lærer de egentlig det allervigtigste? Ups, der mangler noget! Vi mangler da dét fag, der kan ruste vores børn og unge til at være mennesker på godt og ondt, til at kunne klare sig i den store følelsesjungle som voksenlivet er og til at kunne navigere i konflikter, skilsmisser, familiedramaer, selvværdsproblemer. Vi mangler at lære vores børn og unge om det vigtigste i livet, og det vigtigste at arbejde ud fra, nemlig: Kærlighed! Jeg fatter ikke, at vi skal lære så meget latin og matematik, når det samtidigt er fuldstændig op til os selv at lære at lykkes i vor

Hvem vil ikke gerne gå hånd i hånd med sin elskede på kærlighedens glade landevej? Hvem vil ikke gerne være på kurs mod det rigtige her i livet; børn, hus, sød bil og hjørnesofa? Vi ser skævt til de af vores venner, der laver afstikkere; dem på vej alene ned ad grusstien, eller dem der fiser rundt i single-rundkørslen. Nej, det er nu engang bedst at vandre hånd i hånd på kærlighedens landevej. Kærlighedens forudsigelighed Men. Ret skal være ret, det er temmeligt kedeligt i længden at opretholde det søde kærlighedsliv fuld af pligter, hverdag og gøremål. Livet bliver forudsigeligt, alt er planlagt og skrevet ind på regnearket. Vi behøver ikke at spørge om noget, for vi kender svaret, så hvorfor snakke så meget sammen? De romantiske sms’er reduceres til huskelister; køber du 2 liter mælk og wc-papir med hjem skat? Og selv det tidligere blussende sexliv har fået en fast onsdagsplads i skemaet, og er efterhånden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at gennemføre. Men. Vi elsk

Parforholdet startede med begær. Forelskelsen pustede til liderlighedens spejl. Din galionsfigur pløjede sig ind i hendes kusse. Det ene stormvejr fulgte efter det andet, og du blæste krøller i hendes hår, mens du kastede dig begærligt rundt og piskede skum i hendes skød. Hun sang som en sirene og vred sig som en søslange, mens hendes musling åbnede sig igen og igen. Sådan gik dagene – ugerne – månederne! Tiden forsvandt, mens I sejlede på forelskelsens ocean! 3 år efter … Det er onsdag aften. I har haft en stille middag. Brun mad. Hun fortæller som et loop og for 25. gang om sin venindes parforhold. Selv har du planlagt at se superliga om en halv time. Du er ikke bekymret – for du ved, det er onsdag. Du ved, der er sex. I har før prøvet med fast sexdag om lørdagen, det gik der for meget præstation i. Fredag duede heller ikke, for der var I for trætte. Derfor blev det onsdag – midt på ugen – der måtte være den rigtige dag (var det egentlig ikke hende, der besluttede det?).

Det har altid været mandens rolle at betale for maden, når han var ude på en hed date med en dejlig kvinde. Det har været en del af spillet, hans måde at vise kvinden, at hun var udvalgt, værdsat og ønsket! Men sådan er det ikke altid længere. Mange unge mænd fortæller mig, at de har droppet det lille ritual med at hive pungen frem. I stedet splitter de regningen, og lader daten betale for sin egen kyllingesalat og latte. Hun er udvalgt Altså. Jeg går selvfølgelig ind for ligestilling, og jeg er godt klar over, at kvinder i dag kan tjene mere end deres mandlige dates gør, men alligevel. For mig at se, er der visse ritualer, der er værd at holde fast i, når det kommer til forførelsens kunst. Når en mand betaler for herlighederne efter en middag med en date, er det hans måde at vise sin store interesse på. Han fortæller på den måde, at hun er udvalgt og værd at kæmpe for. Jeg ved godt, at manden kan være en fattig studerende, men så vælg et billigt pizzeria med en billig, men dejlig,